Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Lotte Tarp

Lotte Tarp

Biografi

Lotte Tarp (Ann-Charlotte Rising) var steddatter af komponisten, direktør Svend Erik Tarp (06-08-1908 - 19-10-1994) gift med sminkøsen Aase Gyrithe Tarp, født Rising (f. 1922). Uden nogen skuespilleruddannelse debuterede hun som 16-årig og havde gennem sin karriere mange forskellige roller på både film og teater. Hun var et halvt år på Privatteatrenes elevskole 1964 og derefter et år hos Stig Lommer. I 1962 var hun med i Palle Kjærulff-Schmidts "Weekend", der trods en vældig virak ved premieren står tilbage som en af sin tids væsentligste danske film. I slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne vekslede Lotte Tarp mellem roller i lette, folkelige film som "Olsen-Banden" (den første film i serien) og Morten Korchs "De røde heste" og mere krævende opgaver i f.eks. Henrik Stangerups "Giv Gud en chance om søndagen" fra 1969, hvor hun spillede overfor Ulf Pilgaard, og tre år senere i "Farlige kys" (også instrueret af Henrik Stangerup), hvor hun vandt en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle. Udover de danske film medvirkede Lotte Tarp i den svenske film "Morianerna" og den engelske film "The Jokers". Hun havde indimellem gode teaterroller fx. i Flemming Flindts "Vidunderlige Kælling" på Det Ny Teater i 1975 og "Et hus af tyndt spundet glas" på Posthus Teatret i 1978. Hun medvirkede også i cabaret og havde revy-arbejde og radiooptræden bl.a. i det satiriske program "Holdningsløse Tidende". I slutningen af 1980erne skrev hun stykket "Amagertorv 4" og gennemgik i 1991 Filmskolens manuskriptuddannelse. De sidste 10-15 år koncentrerede Lotte Tarp sig i højere grad om at skrive, både bøger, film og teatermanuskripter. I 1994 skrev hun manuskriptet til tv-filmen "Længe leve friheden" om sin morfar Alfred Rising. Desuden var hun medforfatter til fire afsnit af tv-serien "Landsbyen" samt flere afsnit af "Taxa". I 1997 markerede hun sig med en stor litterær succes ved udgivelsen af "Det skulle nødig hedde sig", hvori hun berettede om sin opvækst som "tyskerbarn". Lotte Tarp blev den 3. juni 1967 gift med forfatteren Henrik Stangerup. Ægteskabet blev opløst i 1976. Den 15. august 1997 blev hun gift med jazzmusiker Niels Jørgen Steen.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1945-02-14
  • Fødested: Århus, Denmark
  • Også kendt som: